DE UFORSONLIGE : SKÆBNER OG FORTÆLLERFORMER I FILMKUNSTEN

Udgivelsesår: 1988
Amadeus

Om bogen:

Denne bog beskæftiger sig med en lille håndfuld af filmkunstens mest kompromisløse instruktører. Så forskellige de end er, knyttes de sammen af en kritisk-afvisende holdning til de samfund, de har skabt deres film i og imod. Deres uforsonlighed førte dem til ydre og indre eksil.

Luis Bunuel flygtede fra den spanske fascisme og lavede de fleste af sine film i Mexico og Frankrig. Andrej Tarkovskij måtte tilsvarende unddrage sig den sovjetiske kommunisme for at kunne overleve som kunstner. Robert Bresson gik i indre eksil og brød radikalt med det Hollywood-influerede filmsprog. Jean-Luc Godard, der op gennem 60’erne var filmkunstens mest lysende stjerne, kunne ikke overleve sit brud med Hollywood og er havnet i et kunstnerisk vacuum. Pier Paolo Pasolini betalte den højeste pris for sin uforsonlighed. Han blev myrdet under omstændigheder, der forbliver uopklarede. Bogens titel er inspireret af Jean-Marie Straubs debutfilm “Ikke forsonet”.