Anmeldercitater:

”Uden at ryste det mindste på hånden vender Christian Braad Thomsen i Den Blå Munk tilbage til
spillefilmen, som han ikke har prøvet kræfter med i 16 år. Det sker med et idealiseret, men langtfra
idylliserende gruppebillede af et værtshus og dets stamkunder. Og selv om det sikkert er fristende,
ville det være en misforståelse at trække forbindelser mellem filmens beværtning og virkelighedens
Bobi-Bar, som Den Blå Munk tydeligvis baserer sig på. Så lokal er filmen slet ikke. På sin stille
måde stiler den faktisk mod at være en nudansk version af den kosmiske komedie. Og hvis man
forbinder navnet Braad Thomsen med en efterklang af noget vagt avantgardistisk, må man virkelig
hen i biografen denne gang. Instruktøren har aldrig udtrykt sig klarere eller skarpere end her.” – Bo
Green Jensen, Weekendavisen.

”En fin både humoristisk og melankolsk skildring af skæbner på et værtshus. Det er en lun og
afslappet fornøjelse at se Den Blå Munk, som man glad forlader nynnende Blue Monk, der derefter
er så godt som umulig at få ud af hovedet igen. Man håber, at der i den jazzhimmel, hvor
Thelonious Monk givetvis befinder sig, er indrettet en paradisisk biograf, så også han kan nyde
denne meget Monk’ske film og sende en tak til sine kunstneriske slægtninge Christian Braad
Thomsen og Jan Kaspersen.” – Ebbe Iversen, Berlingske Tidende.
”Den Blå Munk er en hjertevarm hyldest til det evige B-hold i hovedstadens kultur- og natteliv.
Filmen priser de prægtige vandingshuller, der p.t. lever i skyggen af cafeernes glasfacader, men som
udgør en uomgængelig kulturarv. – Skuespillerne yder deres skærv til det kollektive projekt, men
for Christian Braad Thomsen er Den Blå Munk en personlig triumf. I mere end et tiår er han
forhindret i at træde i karakter som filminstruktør, fordi skiftende filmkonsulenter har overset,
forbigået og ignoreret ham. I dag må de sidde tilbage med en flov samvittighed. Desto flottere er
det, at de tre nuværende filmkonsulenter er gået sammen om at støtte Den Blå Munk, der giver
Braad Thomsen fuld oprejsning efter årtiers ydmygelser.” – Niels Frid-Nielsen, Det fri Aktuelt.

”Der er ingen egentlig handling i Christian Braad Thomsens nye film. Men pludrende
lommefilosofi, mindeværdige one-liners og øldunstende værtshuspoesi i rigt mål. Hele filmen
udspiller sig nemlig på værtshuset Den Blå Munk, som er opkaldt efter den legendariske jazzpianist
Thelonious Monk. Som den erfarne servitrice siger til den nye: ’Her møder du forfattere, der aldrig
har udgivet en bog, malere, som aldrig har solgt et billede – og kussetyve, der aldrig har fået en
dame med hjem.’ En rammende beskrivelse af filmens persongalleri og univers. Faren for
overfladiskhed er overhængende ved at have næsten 40 medvirkende i et så lille kammerspil, som
Den Blå Munk er. Men udmærkede præstationer (ikke mindst af Bent Conradi) gør filmen til et
dansk svar på Paul Austers Blue in the Face, som viste hverdagen i en tobaksforretning, hvor
kunderne røg og snakkede, til de var helt blå i hovederne. I modsætning til Austers film er Den Blå
Munk dog stramt instrueret og tasger stikker hjem som en dæmpet, jazz-klingende hyldest til livet. –
Nikolaj M. Lassen, BT.