Dronningen krænker retssamfundets regler, når hun roser en politiaktion, før domstolene har taget stilling

Af Christian Braad Thomsen
filminstruktør og forfatter

Dronning Margrethe har en sikker sans for at gå med tidsånden, der i disse år handler om at afskaffe Danmark som retsstat. I sin nytårstale om klimatopmødet fremhævede hun, at “politiet har haft den vanskelige opgave at sørge for sikkerhed og orden omkring mødet og har løst den ansvarsbevidst og på bedste vis.” Dermed forsvarer hun, at politiet arrestere ca. 1000 uskyldige deltagere i en lovlig demonstration, bagbinder dem og tvinger dem til at sidde på den kolde asfalt, nogle af dem i deres eget pis i op til fem timer. Hvis den slags var sket i Iran eller Afghanistan, havde vi kaldt det tortur. Ved at rose disse metoder bidrager hun til at forvandle Danmark til et af de lande, vi nødigt sammenligner os med.

Når landets statsoverhoved blander sig i et spørgsmål, som domstolene siden skal tage stilling til, lægger hun utilbørligt pres på retten, og det er ulovligt. Det eneste parti, som har kritiseret dronningens tale, er Enhedslisten, som også i den sag står vagt om det smuldrende retssamfund.

På den baggrund er det særligt grotesk, at Rune Lykkeberg i sin nytårskommentar (2.1) fremhæver, at “der sjældent er andre end Dansk Folkeparti, som angriber samfundets institutioner og magtudøvere”.

DF kunne ikke drømme om at tage afstand fra dronningens nytårstale, fordi partiet mener som hun. Når DF angriber vore institutioner, er det altid, fordi disse overholder de demokratiske spilleregler, som DF er modstandere af. Når Enhedslisten angriber institutionerne, er det, når de krænker demokratiet.

DF forlanger politisk censur indført i de statslige kunststøtteordninger og journalister fyret fra DR, når de laver udsendelser, som partiet er uenige i. Partiet forlanger børn under et år tvangsudskrevet til statslig opdragelse i vuggestuer og et statsligt diktat om, hvordan danskere må gå klædt. Det fører en indædt kamp mod FNs menneskerettigheder og har selv ophævet dem for muslimers vedkommende. Med navns nævnelse beskylder DF uskyldige muslimer for terrorisme, og mener generelt, at det hører til muslimske fædres dagsorden at voldtage deres døtre. DF nedbryder i det hele taget grænserne mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og dronningen er god til at tage ved lære. Hun synes vildledt af partiets navn og tror, det er et særligt dansk parti, skønt det repræsenterer alt, hvad der er udansk i dette land.

Det er grotesk, at Rune Lykkeberg på den baggrund er blevet DFs apologet på Information og roser partiet for at være ene om kritik af samfundets institutioner og magtudøvere. Det sker endda i en periode, hvor Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen igen og igen på tv er gået i kødet på Søren Krarup og Brian Mikkelsen og har udstillet deres hykleriske forhold til retssamfundet.

Enhedslisten kæmper for at bevare det retssamfund, som DF undergraver. I den kamp har Informations kulturredaktør taget en stilling, man ikke just forventede af den avis.

Christian Braad Thomsen er bidragyder til antologien Stuerent? (Frydenlund) om Dansk Folkeparti.