Fogh har ret

Politiken: 16.05.2009.

Anders Fogh har ret, når han på Politikens forside (12.5) siger, at han har skabt et Danmark, ”hvor den enkelte borger tager et større ansvar for sit eget liv.”

            Hvis alvorligt syge vil undgå døden på ventelisterne, opsøger de nu selv udenlandske hospitaler; hvis unge mennesker vil giftes efter deres hjerte, tager de til Sverige; hvis vi vil beskytte vores ejendom mod bøller, tager vi selv affære, mens politiet ser passivt til; hvis vi vil bo sammen med vores familie, flytter vi til udlandet; hvis vi har brug for at vise, at vi er rigtige mandfolk, opfinder vi bare et løgnagtigt påskud for at gå i krig.

            Så er spørgsmålet blot, om det er sådan et samfund vi ønsker.