FOKUS PÅ FREUD
Hans Reitzels Forlag 2006.
Essaysamling om Sigmund Freud med bidrag af bl.a. Preben Hertoft, Christian Graugaard, Bo Møhl, Torben Ulrich, Judy Gammelgaard, Steen Visholm, Lilian Munk Rösing og de tre redaktører.
Uddrag fra bogen:
“Freud betragter religionen som en neurose og som et værn mod at blive voksen. Når man efterhånden begriber, at ens far alligevel ikke er verdens stærkeste mand, får man med alderen en række andre muligheder: man kan finde en stærk mand i de store politiske ideologier som kommunismen og nazismen, men man kan også finde ham i det hinsidige, dvs. i religionen, hvor han ikke er underlagt realitetstesten. De kristne skaber i fantasien, hvad de har brug for i virkeligheden, nemlig en far, som er almægtig, alkærlig og alt-tilgivende
Men man kan også afskrive faderbehovet som infantilt og således vokse sig ud af det og tage ansvaret for sin egen tilværelse. Freud mente, at denne løsning var pant på voksenhed og derfor også den mest sjældne. Han var imidlertid ikke blind for, at den religiøse løsning indebar en stor fordel, idet ”den fromt troende i høj grad er beskyttet mod faren for visse neurotiske lidelser; påtagelsen af den generelle neurose befrier ham for at danne en personlig neurose.” – Christian Braad Thomsen