Teaterinstruktør Liv Helm giver et helt forkert billede af dramaet omkring Sigmund Freuds forførelsesteori (20.4). Hun skriver, at Freud tilbagetrak teorien om, at seksuelle overgreb i barndommen kunne resultere i psykiske lidelser i voksenalderen. Det passer ikke.

Men forførelsesteoriens første version var belemret med en fejl, som den samvittighedsfulde Freud måtte korrigere. Da Freud fremlagde teorien i 1896, var situationen ikke – som hans kritikere ynder at fremstille den – at hans patienter havde fortalt ham, at de var blevet forført om børn. Situationen var den modsatte: Freud havde under sin analyse konstateret, at deres ubevidste rummede restdannelser af en seksuel forførelse, hvorfor han fortalte dem, at de havde været ude for en forførelse. Patienterne protesterede mod denne tolkning. Men fordi Freud holdt fast ved sit, lod nogle af dem sig efterhånden overtale til at tro på en sådan forførelse. For enkelte var det vitterligt også tilfældet, men det gjaldt ikke dem alle.

Freud måtte altså indse, at der intet sandhedskriterium findes i vort ubevidste, og at også en fantaseret forførelse kan sætte sine spor. På den måde opdagede han Ødipuskomplekset. Liv Helm påstår fejlagtigt, at Freud opgav forførelsesteorien for ikke at blive sat uden for det gode selskab. Man tør da nok mene, at Ødipus-komplekset netop satte ham uden for det gode selskab – frem til den dag i dag.

Påstanden om, at Freud opgav sin forførelsesteori, har Liv Helm fra Jeffrey Massons sensationshungrende bog ”The Assault on Truth”. Her hævder Masson, at Freud dropper sin forførelsesteori og fra nu af mener, at kvinders beretninger om faktiske incestovergreb er fri fantasi. Masson ”dokumenterer” sin dybt forvrøvlede påstand med regulært citatfusk. Han henviser til, at Freud i sin 23. forelæsning til indførelse i psykoanalysen hævder, at hvis piger har barndomserindringer om seksuelle overgreb fra faderens side, kan der ikke være tvivl om, at det er fri fantasi. Det kan der nu i høj grad. Masson undlader at citere den umiddelbart foregående sætning i afsnittet, fordi den lyder: ”Særlig interesse har forførelsesfantasien, fordi den alt for ofte ikke er nogen fantasi, men en virkelig erindring.” Og i umiddelbar forlængelse af Massons citat siger Freud desuden ”Man må i øvrigt ikke tro, at seksuelt misbrug af barnet fra de nærmeste mandlige pårørendes side udelukkende tilhører fantasiens rige. De fleste analytikere har behandlet tilfælde, i hvilke sådanne forhold var virkelige og kunne påvises med sikkerhed.

Når Masson undlader at citere disse sætninger, skyldes det naturligvis, at de ganske ville fjerne grundlaget for hans bog.

Christian Braad Thomsen har skrevet Freud-biografien ”Sigi Erobreren” (Hans Reitzel) og udgivet Freuds breve i to bind (Klim)