Af Christian Braad Thomsen

David Trads fremtræder som en hyklerisk kildefusker af Bent Jensen’ske dimensioner, når han kritiserer Jan Stages medvirken til drab på den bolivianske torturbøddel Roberto Pereira.

Pereira var efterretningschef under den fascistiske militærjunta, der havde taget magten i 1964. Blandt de mange, han beordrede myrdet eller selv torterede ihjel, var drabskvinden Monika Ertls kæreste. I de år herskede der borgerkrig i Bolivia, og Pereira var et legitimt krigsmål for landets modstandsbevægelse.

Når David Trads fordømmer drabet på ham, svarer det til, om han fordømte de danske stikkerlikvideringer under besættelse. Dengang dræbte modstandsbevægelsen danskere med langt mindre på samvittigheden end den bolivianske torturbøddel.

Historieløshed er aldrig et godt udgangspunkt for moraliserende fordømmelse.