Misinformation om Hamas

Politiken : 20.08.2014.

Af Christian Braad Thomsen

Simon Kvetnys kommentar “I øvrigt mener jeg, at Hamas bør ødelægfges” (18.8) er et ualmindelig ondskabsfuldt eksempel på jødisk misinformation. Han refererer igen og igen Hamas for at mene det modsatte af, hvad de faktisk mener. Ifølge Kvetny siger Hamas f.eks., at staten Israel skal destrueres ved hellig krig, og at det fremgår af Hamas’ charter, at “alle jøder i landet skal findes og dræbes.” Det passer ikke.

Af Hamas’ charter fremgår det udtrykkeligt, at man “bagvasker eller skænder ikke individer eller grupper, for De Troende er ikke bagvaskere eller skændere” (§ 24). Der står endvidere: “Under islams beskyttelse er det muligt for medlemmerne af de tre religioner Islam, Kristendommen og Jødedommen at ko-eksistere i tryghed og sikkerhed.” (§ 31)

Kvetny fremturer også med den gamle kliché, at Hamas skulle være modstandere af en to-statsløsning. Det modsatte er tilfældet. Hamas har flere gang i henvendelser til FN foreslået en tostatsløsning. I et brev til FNs generalsekretær Ban Ki-moon skriver Hamas-lederen Ismail Haniyeh således i 2009: “Vi ville aldrig gå imod anstrengelserne for en tostats-løsning baseret på 1967-grænserne med Jerusalem som hovedstad.”

Det er tværtimod Israel, der konsekvent modsætter sig en tostatsløsning, f.eks. ved at flytte 500.000 jøder til de besatte områder, skønt dette er i klar modstrid med Geneve-konventionen og har foranlediget talrige FN-resolutioner imod Israel.

Endelig hævder Kvetny, at Hamas stod bag drabet på de tre jødiske teenagere, der var Israels grund til at indlede massakrerne i Gaza. Det har Hamas som bekendt benægtet, og eftersom drabene fandt sted på Vestbredden, hvor Hamas intet har at skulle have sagt, tyder alt på, at de har ret. Israel har aldrig fremlagt beviser på Hamas’ skyld, drabene er uopklarede, og de kan være foretaget af en hvilkensomhelst palæstinenser – eller for den sags skyld af en jødisk bosætter.

Men i stedet for at behandle drabene som en kriminalsag, bruger Israel dem som påskud for deres sanseløse massakrer i Gaza.

EU og USA har valgt at kalde Hamas for en terrorbevægelse, og den danske regering følger som sædvanlig trop som en dikkende lammehale. Under 2. verdenskrig kaldte nazisterne og den danske regering ligeledes modstandsbevægelsen for terrorister, og under apartheid kaldte både USA og danske politikere Nelson Mandelas ANC for terrorister.

På den måde er terroristbegrebet forlængst blevet udvandet til at stemple legitime modstandsbevægelser som f. eks. Hamas. Det burde vi netop i Danmark have særlige forudsætninger for at forstå.

Israel og Hamas

Statements towards Arab members of Knesset:

A polarizing figure within Israeli politics, Lieberman is quoted as saying, “I’ve always been controversial because I offer new ideas. For me to be controversial, I think this is positive.”[22] Lieberman has called to redraw the border between Israel and the West Bank so that Israel would include large Jewish settlement blocs and the Palestinian state would include large Arab-Israeli population centers. He proposed that Israel’s citizens should sign a loyalty oath or lose their right to vote.

In November 2006, Lieberman, who described Arab members of the Knesset that meet with Hamas as “terror collaborators”, called for their execution: “World War II ended with the Nuremberg Trials. The heads of the Nazi regime, along with their collaborators, were executed. I hope this will be the fate of the collaborators in [the Knesset].”[89]

The comment was attacked as racist by Eitan Cabel, a Labor party representative, and Ahmad Tibi, leader of the Arab party Ta’al and one-time advisor to Yasser Arafat, who demanded that, “a criminal investigation be initiated against Lieberman for violating the law against incitement and racism”.[89][90] Tibi strongly objected to Lieberman’s ministerial appointment, describing him as “a racist and a fascist”. Labour minister Ophir Pines-Paz, who resigned over Lieberman’s appointment, echoed Tibi’s remarks, saying that Lieberman was tainted “by racist declarations and declarations that harm the democratic character of Israel”.[91]

In remarks in the Knesset in March 2008, shortly after the 6 March attack at Jerusalem’s Mercaz HaRav yeshiva, Lieberman commented that “yesterday’s attack can not be disconnected from the Arab MKs incitement, which we hear daily in the Knesset.”[92] Directing his comments at Arab MKs whose comments Lieberman describes as anti-Israel incitement, he added that “a new administration will be established and then we will take care of you.”[93]

“In an April 2008 meeting between Hamas leader Khaled Meshal and former U.S. President Jimmy Carter, an understanding was reached in which Hamas agreed it would respect the creation of a Palestinian state in the territory seized by Israel in the 1967 Six-Day War, provided this were ratified by the Palestinian people in a referendum. Hamas later publicly offered a long-term truce with Israel if Israel agreed to return to its 1967 borders and grant the “right of return” to all Palestinian refugees.[70] In November 2008, Hamas leader Ismail Haniyeh re-stated that Hamas was willing to accept a Palestinian state within the 1967 borders, and offered Israel a long-term truce “if Israel recognized the Palestinians’ national rights”.[71] In 2009, in a letter to UN Secretary General Ban Ki-moon, Haniyeh repeated his group’s support for a two-state settlement based on 1967 borders: “We would never thwart efforts to create an independent Palestinian state with borders [from] June 4, 1967, with Jerusalem as its capital.”[72] On December 1, 2010, Ismail Haniyeh again repeated, “We accept a Palestinian state on the borders of 1967, with Jerusalem as its capital, the release of Palestinian prisoners, and the resolution of the issue of refugees,” and “Hamas will respect the results [of a referendum] regardless of whether it differs with its ideology and principles.”[73]”