af Christian Braad Thomsen

Når man altid har opfattet sig selv som en munter optimist, er det ren nedtur, at Leonora Christina Skov mener (11.9), at en ny Nick Cave-roman kun er noget for en “alternativt overvintret” og “mavesur” Nick Cave-fan som mig, især da når jeg aldrig har ytret mig om Cave. Jeg har ikke engang hørt ham – med undtagelse af The Mercy Seat, som jeg til gengæld opfatter som en udødelig antidødsstrafsang.

Hvad angår mavesurhed synes Skov at ligge under for en projektion, idet jeg da ellers kun har læst positive anmeldelser af den Cave-roman, hun jorder. Hun kan ikke lide den med bl.a. den begrundelse, at pikke ikke ligefrem holder hende vågen om natten.

Skal personlige tilbøjeligheder nu være et litterært kriterium?