VREDEN, GUDINDE, BESYNG! TIDSLINJER 1940-2005
Lindhardt og Ringhof : 2005
Fra bogens forord:
Karen Blixen fortæller i Den afrikanske farm om en mand, der ikke kan sove på grund af en voldsom støj fra hans kornmark. Han står op og går ud i marken for at undersøge, hvad der foregår, men kan ikke finde støjkilden. I flere timer vader han forvirret rundt og er til sidst så udmattet, at han går op i sin seng, hvor han endelig falder i dyb søvn. Næste morgen, da han kigger ud af vinduet, ser han, at alle nattens tilfældige og retningsløse skridt danner billedet af – en stork.
Historien er ikke Karen Blixens egen. Hun parafraserer en gammel børnefortælling, som viser, at man roligt kan udsætte børn for de mest komplicerede problemstillinger. Historien er det bedst tænkelige billede på, hvordan tilbageblikket, eftertanken eller erindringen fungerer. Når vi står midt i begivenhederne, kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad der foregår. Vi har ikke styr på vores liv, tilfældigheder spiller en større rolle end planlægning, det gode, vi vil, gør vi ikke, vi bliver bestandigt slået ud af kurs, og kun undtagelsesvis har vi overskud til at følge rockmusikeren Brian Enos fornuftige råd om, at vi skal bruge vore fejltagelser, som var de en skjult hensigt.
Men i tilbageblik danner der sig alligevel et mønster, som er erindringens forsøg på at skabe orden i kaos og mening i det tilfældige. Erindringen har det med at digte vores liv om til en god historie, ikke for at lyve, men for at skabe en ny sandhed. Det kan synes, som om en ukendt sjælelig proces forsøger at opfylde et behov, vi måske alle har, nemlig at vort splittede liv efterhånden må falde til rette i en sammenhængende historie.
Jeg ved ikke, hvorfor det lige er en stork, der i Blixens fortælling samler alle de tilfældige skridt til en helhed. Men i Bjertrup, hvor jeg er født, var storken en eventyrlig fugl. Den kom hver sommer og byggede rede henne hos Arne, hvis forældre havde den største gård i Bjertrup. De havde lagt et vognhjul op på stråtaget for at hjælpe den, og vi syntes, at det ikke blot var et mirakel, men også den naturligste sag i verden, at den kunne finde vej fra Afrika og helt til Bjertrup, for Bjertrup var verdens centrum. Måske bruger Blixen netop storken i dens egenskab af eventyrlig budbringer fra Afrika til Danmark – men måske også som den, der kommer med liv.