BOGANIS' GÆSTEBUD - FADERSPORET I KAREN BLIXENS LIV OG VÆRK

Tiderne Skifter : 2010

Anmeldercitater:

”Christian Braad Thomsens bog om Blixens liv og forfatterskab er en imponerende, men
også egensindig præstation, der insisterer på at opfatte begge dele ved hjælp af en freudiansk
fortolkningsmetode. Han skriver drømmegodt og har et suverænt overblik overbåde biografi og
tekst, der fører til en næsten endeløs række af fine, overbevisende iagttagelser. Bogen må være
uomgængelig… Skønt lægmand læser Braad Thomsen ofte mere professionelt end fagfolk.” – Johs. H. Christensen, Jyllandsposten.

”Det er en modig bog, der kaster sig ud i alle de problemstillinger, Karen Blixen-forskere og
læsere tit har formuleret over for sig selv i det stille ved alle gåderne i hendes liv og forfatterskab.
Hvordan var hendes forhold til den tidligt afdøde far? Hvordan var det egentlig med hendes
seksualitet? Hvor alvorlig var den syfilis, hun påstod at have? Hvorfor er i hendes historier
kærligheden til skelettet større end kærligheden til kødet? Disse spørgsmål tager Braad Thomsen op
kapitel for kapitel og kombinerer fint mellem fortællinger og breve.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad.

”Der er en rigdom af gode iagttagelser og indsigter at hente (…) Derfor bør man ikke
betænke sig på at takke ja til hans gæstebud – til at gå på opdagelse i Blixens skræmmende
psykologiske underverden, som hendes fashionable og veliscenesatte overflade ellers nemt
bortleder opmærksomheden fra.” – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken.