Udvalgt og kommenteret af Christian Braad Thomsen.

Om bogen:

Et stadigt problem for Sigmund Freud var, at hans kollegaer igen og igen forelskede sig i deres patienter og forførte dem.  Det advarede han kraftigt imod, og C. G. Jungs eskapader var en af grundene til, at Freud til sidst måtte bryde med Jung. Til sin nære ven, den ungarske analytiker Sandor Ferenczi skriver han pædagogisk-humoristisk (23.11.1917):

“Jeg ser, at forskellen mellem os kulminerer i en teknisk detalje, som nok er værd at diskutere. De har ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at De kysser Deres patienter og lader patienterne kysse Dem. Forestil Dem nu, hvad resultatet vil blive, hvis De offentliggør Deres teknik. Der findes ingen revolutionær, der ikke slås af marken af en, der er endnu mere radikal. Et antal uafhængige tænkere på det tekniske område vil sige til sig selv: Hvorfor standse ved et kys? Man må da kunne få yderligere resultater, hvis man også begynder at ”gramse”, hvad man jo ikke får børn af. Og snart vil der komme nogle endnu modigere, som vil gå over til at kigge og vise frem, og snart vil vi inden for den analytiske teknik have accepteret hele repertoiret med halvjomfruelighed og pettingselskaber med det resultat, at interessen for psykoanalysen vi forøges voldsomt hos både analytikere og patienter. De yngre blandt vore kollegaer vil finde det vanskeligt at standse ved det punkt, de oprindelig havde tænkt sig, og Gud Fader Ferenczi vil, mens han stirrer på den livlige scene, han har skabt, måske sige til sig selv: når alt kommer til alt burde jeg måske alligevel have ladet min teknik med den moderlige hengivenhed standse før kysset.”