Indeholder følgende tre film:

1. Hvor mindets blomster gror (1991)
2. Herfra min verden går (1976)
3. Morten Korch – Solskin kan man altid finde (1999)

Anmeldercitater:

HERFRA MIN VERDEN GÅR
”Christian Braad Thomsens hjemstavnsfilm er blevet et stærkt personligt gennembrud. – Det er
lykkedes Braad Thomsen at finde frem til en fortællemåde, der forløser en masse af de følelser, der
gemmer sig i hans jyske sind.” – Anders Bodelsen, Politiken.

”Denne rejse på sporet af den tabte tid er bevægende, så beskedent ydmygt den er lavet. Det er
ægte, og det er ikke til at slå.” – Knud Schønberg, Ekstrabladet.

”Det er svært, som forældre åbenbart har tæsket løs på deres børn i gamle dage. Men intetsteds får
sentimentalitet eller hysteri lov at få overmagten i denne film, der nok viser udviklingens overmagt,
men sandelig også hverdagsmenneskets styrke og skønhed.” – Keith Keller, BT.

”En af de bedste, mest vedkommende danske film i mange år – og den danskeste.” – Henning
Jørgensen, Information.

HVOR MINDETS BLOMSTER GROR
“Det er en stor kunstnerisk modenhed, som tillader Christian Braad Thomsen at vende tilbage til
barndommen I Hvor mindets blomster gror. Det er få ting i tv, man kan sige, at man aldrig
glemmer, men det kan jeg oprigtigt sige om denne film, skabt af et menneske, der tillader sig ikke at
blive voksen.” – Henrik Steen Møller, Politiken.

”Hans beskrivelse af barndommen er præget af både humoristisk iagttagelsesevne og en stærk
følelse af savn, og det gør hans film til et meget personligt værk, som samtidig rummer alment
genkendelige træk. Den er også lavet med den kærlighed, som hans egne drengeår var så fattige på,
og i al sin spartanske enkelhed er den blevet en smuk film gennemlyst af uprætentiøs
menneskeklogskab.” – Ebbe Iversen, Berlingske Tidende.

MORTEN KORCH – SOLSKIN KAN MAN ALTID FINDE
”Skøn portrætfilm om den glade fynske bondeforfatter.” – Jonna Gade, Ekstrabladet.

”En tankevækkende film om Morten Korch. Ikke mindst takket være Korchs dagbøger får man et
fascinerende indblik i den sensualitet og den optagethed af det seksuelle, som det viser sig var en
centrkl drivkraft for fynboen med det stædige lyssind. Morten Korch bollede udenom i lange baner.
’Ægteskabet kan næsten aldrig tilfredsstille en mand og kun sjældent en kvinde, skrev Korch i
dagbøgerne. Det forbudne har en charme, som ikke kan opnås i det legitime forhold, mente han stik
modsat sine fortællingers moralske højborge.” – Kim Skotte, Politiken.

”Generelt er det en mild og næsten munter Braad Thomsen, der svæver over vandene i
portrætfilmen. Filmen er præget af en bemærkelsesværdig overgivenhed, der kulminerer med
instruktørens generte grin, da Lars von Trier i den afsluttende samtale kalder ham for ’lille skat’.” –
Lars Movin, Information.