Om bogen:

25 år efter det dramatiske år 1968 har Christian Braad Thomsen samlet et udvalg af sine essays fra dengang til i dag. Bogens udgangspunkt er lukningen af Cannes-festivalen 1968. De to initiativtagere Francois Truffaut og Jean-Luc Godard var stærkt uenige om årsagen til festivallukningen. For Godard betød lukningen et far vel til filmkunsten, som den hidtil havde set ud, for hans ven og kollega Francois Truffaut var lukningen derimod et forsøg på at genfinde det vigtigste i den tradition, som Godard kasserede. Bogen er skrevet i spændingsfeltet mellem disse to synspunkter, dvs. imod den tradition, som er gold stivnen, men også imod det oprør, som er demonstrativ attitude.

Der tegnes snapshots af afvigere i øst og i vest: Fritz Lang, Douglas Sirk, Carl Th. Dreyer, Dusan Makavejev. For mange af filmens betydeligste kunstnere blev eksilet et grundvilkår: de måtte flygte fra ikke blot nazismen og kommunismen, men også fra den truende åndløshed inden for det kapitalistiske produktionssystem.

Bogen rummer også de første ttil countrysangere som Dolly Partyon og Willie Nelson på dansk. Et særligt afsnit handler om Sigmund Freuds stadige aktualitet og om hans kortlægning af barnets seksualitet. Derved rummer bogen også en skarp kommentar til 1990’ernes incestdebat.