Anmeldercitater:

”Svend Åge Madsen er en meget morsom mand. Han er selvfølgelig også en usædvanlig begavet
person og en fremragende forfatter, men det, der gør stærkest indtryk ved mødet med ham i
Christian Braad Thomsens særdeles seværdige portrætfilm, er hans ukrukkede luner og
underfundighed. De rolige billeder i den 55 minutter lange film akkompagneres – ligesom Christian
Braad Thomsens spillefilm Den Blå Munk – af den herligt kantede jazzpianist Jan Kaspersen, og
det er vidunderligt fængslende og inspirerende at lytte til Svend Åge Madsens lettere svimlende,
men krystalklart præsenterede tanker om sprogets funktion og menneskets mange identiteter.
Hvortil naturligvis kommer, at filmen bibringer sin tilskuer en glubsk sult efter at læse eller genlæse
Svend Åge Madsen, og det er vel alt i alt den smukkeste kompliment, man kan give den.” – Ebbe
Iversen, Berlingske Tidende.

”Madsens legendariske lange hår og skæg har med tiden antaget en smuk sølverne farve, der får
ham til at se decideret homerisk ud, hvilket gør de to actionsekvenser af en tennisspillende Madsen
endnu mere frapperende, især den kornede sekvens nr. to i sort undertrøje. Og apropos trøje, så er
det dog en utrolig samling af store farvestrålende trøjer og sweatre, forfatteren er i besiddelse af, det
er helt Cosby’sk, og jeg overvejer, om ikke Braad Thomsen og Madsen hurtigst muligt skulle
lancere en tøjlinie med fabulerende og filmiske sweatre i farver. Med denne glimrende og gedigne
portrætfilm er man i hvert fald godt klædt på til at entre Svend Åge Madsens hjertelige
hjernespind.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen.