Af Christian Braad Thomsen

I sin anmeldelse af min Willie Nelson-bog (5.10) begår Erik Jensen den klassiske brøler, at han anmelder en anden bog end den, jeg har skrevet. Han tror, bogen er en biografi, hvad den ikke er. Dem er der skrevet mange af, og jeg ser ingen grund til at skrive endnu en. Bogen er derimod en systematisk gennemgang af samtlige Willie Nelsons plader i eget og andres navn. Og en sådan findes ikke på det internationale marked.

                      Når anmelderen desuden skriver, at jeg ”langtfra er overvældende begejstret” for Willie Nelsons produktion, overser han, at jeg ud af Willies 134 plader i eget navn finder 21 mesterværker, og ud af de 235, hvor han er gæstemusiker, hele 15 mesterværker. Det er faktisk ikke så lidt. Omvendt er det ikke en fanbog, men et forsøg på en kritisk rundvisning i et værk, der for de fleste er helt uoverskueligt.

                      Jeg tror, Willie ville være enig med mig i den prioritering. Jeg citerer ham faktisk for, at han selv kalder en biografi overflødig, ”for pladerne udgør min biografi”.